Vinbjergsnegle, plettet Voldsnegl og sidste års ribs

Enhver haveejer frygter den såkaldte dræbersnegl – det dramatiske kaldenavn for den Ibiriske skovsnegl. Efter sigende skulle vinbjergsnegle være gode hjælpere i haven, fordi de blandt andet spiser skovsneglenes æg. Jeg er så heldig, at have nogle vinbjergsnegle i min have – mange, troede jeg først – og en stor gammel ribsbusk. Så nu, et skriv om de tre ting i en forhåbentlig skøn blanding.

For det første, er der jo ikke meget dræber over den Ibiriske Skovsnegl. Kun hvis man vil bruge ordet dræbe, om de ødelæggelser sneglen kan lave, både i prydhaver og især, i køkkenhaver. Hos os, vrimler det desværre med dem. Vores haver og folde har stået rimelig uberørt i årevis, med masser af fugtige skjulesteder, hvor de og andre snegle, stortrives.

Køkkenhavens skadedyr nr. 1 og 2

Rundt om vores påbegyndte køkkenhave, er et hegn af blandt andet brændenælder. Et andet sted er der mere skygge og fyldt med skvalderkål og ranunkel – eller smørblomst, som den så passende kaldes. Disse steder, og hele vejen rundt om hestefoldene, stortrives den Ibiriske skovsnegl. Og det virker desværre som om, at etableringen af køkkenhaven, har virket som en magnet på dem… Så der kæmpes på flere fronter for at få bugt med dem!

Lykken var i øvrigt stor i foråret, da vores over 100 jordbærplanter fik fat og blomstrede trods skidt start, med forkert plantetidspunkt og masser af ukrudt. Vi så frem til en god stor jordbærhøst, men ak. Glæden var kort.

Skovsnegle og fugle…

Alle jordbærplanter blomstrede, vi lugede, lagde halm omkring hver plante, vandede – og fik pludselig travlt med en masse andet. Ergo, da vi fik vendt blikket mod jordbærbedet igen, var der spist af både grønne og rødlige bær. Og vi fik kigget op – og opdagede en kragefamilie i et af de store træer i hegnet om hestefolden. Så jeg satte interimistiske fugleskræmsler op, og et fintmasket net over bedet – det var lige det vi havde på lager. Og så begyndte vi at glæde os til, at de sidste jordbær skulle blive vores. Men ak. Så kom der masser af regn og ukrudtet voksede lystigt under nettet, med det resultat, at Ibiriske skovsnegle, andre snegle og bænkebidere flyttede ind og havde frit slag ved bedets store tag-selv-bord.

Med andre ord, har vi fodret fugle, snegle og andet kryb, med vores skønne økologiske jordbær. Løsning: simple fugleskræmsler, snegledræbere og snegleværn – og tålmodighed.

Vinbjergsnegle-yngel… troede jeg

Stor gammel have, er lig med masser af muligheder. Sådan må det være, altså, at se positivt på det hele. For eksempel er vi så heldige, også at have en pæn flok vinbjergsnegle, forskellige steder i haven. Og – så troede jeg, at vi også havde ynglende vinbjergsnegle nede ved vores hus. Men jeg tror, jeg tager fejl…

Da jeg skulle skrive dette blogindlæg, fandt jeg links til forskellige hjemmesider med info om både skovsnegle og vinbjergsnegle. Ved et tilfælde, fik jeg også læst om vinbjergsneglens forveksling: Den plettede voldsnegl på Miljøstyrelsens hjemmeside (her). Den ligner til forveksling, havens ven – vinbjergsneglen.

Så de sidste par dage, har jeg glad gået rundt og samlet, hvad jeg troede var 7-8 vinbjergsnegle-unger fra det vi kalder morgenterrassen, for at flytte dem til brændenælde og skvalderkåls bedene omkring køkkenhaven. Men altså – ohh, ak og ve – måske har jeg samlet og passet på ungerne af plettet voldsnegl, og ikke vinbjergsnegle…

Plettet voldsnegl – en invasiv ballademager

Man skal jo lære hele livet, og naturligvis er jeg som amatør heller ikke helt sikker på, at det er plettede voldsnegle-unger jeg har samlet… men øv hvis det er. Fordi, selvom de stadig er sjældne og næsten til forveksling ligner vinbjergsnegle, så er de invasive og skadelige, da de – modsat vinbjergsneglene, spiser frugt og grønt, præcis som Ibiriske skovsnegle gør det.

Så – de snegle-unger jeg altså fornøjet har eksporteret til køkkenhavens hegn, skal jeg have fundet igen – og slået ihjel 🙁 Det må blive næste gang det regner og de kommer frem – sammen med deres venner, dræbersneglene…

Se link til info og regler nederst i opslaget.

Røde ribs – fra sidste år og nu

Nok om snegle-problemer, for der er også gode ting ved de skyggefulde steder i haven. Haven kalder vi iøvrigt ofte for parken. Fordi den er stor – med store gamle træer og busk – og fordi vi af hensyn til biodiversiteten har valgt, at lade græs og vilde blomster gro vildt, undtagen på stier rundt – i parken.

En af havens store buske, er en virkelig gammel ribsbusk. Den var 2,5 meter høj sidste år, og blomstrer og bærer frugt – stik imod alt hvad jeg har lært og læst om i havebøgerne. Den er tilsyneladende aldrig blevet beskåret og de inderste grene er tykke som håndled. Sidste år, delte vi ribsene med fuglene og fik høstet 9 kg til os selv. Så der blev lavet marmelade og saft i lange baner. Alligevel fandt jeg 3,5 kg “gamle” ribs i fryseren, da jeg ryddede op i den forleden, fordi jeg skulle gøre plads til dette års høst af ribs og anden frugt og grønt.

Den gode gamle tutti-frutti og ribssaft af “gamle” bær

Heldigvis står vores ribsbusk som fortalt et skyggefuldt sted, med det resultat, at vi høster senere end andre nok gør det. Så jeg har haft tid til at bruge de “gamle” bær fra sidste års høst først. Intet skal gå til spilde, hvis jeg kan undgå det. Ergo, med min gode gamle Tutti Frutti-saftkoger, har jeg lige tryllet de 3,5 kg bær fra fryserne om til knap 3 liter koncentreret, usødet ribssaft.

For at få det hele med, presser jeg også de tutti-frutti-kogte bær igennem en saftpose til sidst. Det betød ca. 3 dl mere, efter hårdt pres og vrid. Til gengæld også en lidt uklar saft, hvilket ikke generer os. Men vil du have saften helt klar, skal du naturligvis undlade at presse bær og saft så hårdt som jeg har gjort.

Rødgrød med fløde – eller bare lækker saftevand

Den ene liter ribssaft lavede jeg til rødgrød – med smuttede, hakkede mandler på toppen, præcis som min mormor altid serverede den. Mums, hvilken smag af sommer og solvitaminer – og hvilke barndomsminder! Fløde skal der til. Her i huset synes vi den økologiske fløde smager bedst. Du bestemmer naturligvis – for rødgrød kan jo også spises med almindelig fløde, med mælk eller måske med vegetabilske fløde-erstatninger, hvis du er til vegansk mad.

Resten af den usødede saft blev hældt på fryseposer i gamle mælkekartoner og smidt tilbage i fryseren. Så kan den trylles om til lækker ribssirup til saftevand, eller mere rødgrød, senere.

Hvad med den gamle, store ribsbusk?

Sidste år – vores første sommer i nyt gammelt hus og have, gjorde vi os mange bekymringer om den gamle, store ribsbusk. Jeg var bange for, at den ville dø, hvis jeg først begyndte at beskære den. Så jeg lavede forskellige forsøg, efter den fantastiske høst af de 9 kg bær. Jeg skal naturligvis døde grene helt væk og gav på den måde busken lidt luft. Måden jeg høstede på, var også en slags beskæring. Jeg skar nemlig grenene af, hvor bærene sad – tog dem ind på spisebordet en af gangen, og høstede bærrene der.

Senere på året, lagde jeg et godt lag hestemøg og jord fra muldvarpeskud rundt om buskens rod. Det gjorde jeg både for at gøde den, og for at se om den ville lave jordskud. Det sidste, skete ikke. Men busken har skudt de fleste af de steder jeg skar og høstede fra sidste år, og som det ses på fotoet, får vi vist også rigeligt igen i år.

Meeeen, for en sikkerheds skyld, planter jeg nok et par nye ribsbuske til efteråret, et mere solrigt sted – og måske med hvide bær. Tænk nu hvis den gamle busk dør, og der ikke er afløsere vi kan høste fra. Det går jo ikke.

Kh Marianne

PS: Læs mere om Ibiriske skovsnegle alias dræbersnegle hos Naturbasen – her

PPS: Læs eventuelt mere hos Miljøstyrelsen, om reglerne for bevarelse af Vinbjergsnegle – her

PPPS: Info om de invasive plettede voldsnegle – her – også hos Miljøstyrelsen