Køkkenhavens start – ovenpå en coronatid

Køkkenhave-drømmen, hvor kom den fra. Som barn nød jeg at være i haven, med mine bedsteforældre eller en sjælden gang med mine forældre. Mine forældre var selvstændige og knoklede begge i virksomheden, både i hverdagene og i mange weekends. Så havearbejde var mest min mors luksus – eller med et moderne ord, når hun tog sig ego-tid i haven.

Jeg har lært en masse af dem alle. Ved lidt om meget, og det at få min egen – STORE – køkkenhave, er en drøm jeg har haft siden teenageårene. Så nu hvor vi er flyttet længere ud på landet, i et næsten 120 år gammelt og skønt bondehus med stor have, smukke gamle træer, små folde og masser af plads, så skal drømmen naturligvis realiseres.

Store planer – småt med tid

Nogle synes det er overambitiøst, når jeg talte og stadig taler om, at omdanne en 500-600 m2 gammel græsmark, til en alsidig moderne køkkenhave. Særligt blev min omgangskreds bekymret, fordi jeg – som mine forældre var det, selv er selvstændig. Men jeg mister ikke modet. Jeg ved det kan lade sig gøre, det hele kommer bare til at tage tid, og skal gøres på en ny måde. Ingen klassisk, trimmet køkkenhave her. Så alt er OK, også på de dage, hvor det ellers føles som et skridt frem og to tilbage. Jeg trykker på pyt-knappen, drømmer, planlægger og arbejder videre.

Corona-tiden, diagnosen og den store beslutning

Corona-tiden var en svær tid at være selvstændig i. Især som ene “mand” i et firma med webshop og lille, nystartet specialbutik i stor fremdrift. En skøn succes som jeg stadig er taknemmelig for og stolt af. Men travlhed og succes, betød også lange arbejdsdage, med slid og slæb af varer ind og ud – og op og ned, gennemtræk på grund af udluftning af hensyn til smitten – og næsten ingen pauser fra morgen til lukketid – det hele sled på mig fysisk, selvom jeg i princippet er stærk.

Restriktioner og nedlukninger, den konstante usikkerhed, mangel på ordentlig information fra myndighederne, medier og eksperters dundertale, politikeres skræmmekampagner, kunders frygt for sygdom og ulykker, den evige trussel om store bøder eller tvangslukning hvis jeg eller mine kunder overtrådte restriktionerne o.s.v. o.s.v. Det sled – naturligvis – al sammen på mig psykisk, oveni travlhedens fysiske slid. Det sidste, var til at håndtere. Det vidste jeg hvad var. Men den vedvarende, konstante usikkerhed og de næsten daglige søvnløse nætter, det måtte få en ende – og det blev mig som måtte sige stop.

Gamle ryglidelser og slidte led

Samtidig med at det hele buldrede løs i sommeren 2020, lykkedes det mig endelig at finde en læge, som tog mine årelange og tilbagevendende ryg- og ledsmerter alvorligt. Siden jeg var i starten af 20’erne, har jeg jævnligt været til læge med smerter – nogle gange voldsomme og længerevarende. Hver gang, blev jeg sendt hjem uden undersøgelser, men i stedet med smertestillende medicin, eller med besked på at løbe det væk eller modsat, hvile mig noget mere. Forvirringen var konstant og jeg lærte at leve med det. Sådan da.

Så i 2020 blev jeg altså undersøgt ordentligt, og det viste sig, at jeg har ryglidelser i flertal, samt andre skavanker der nok hænger sammen med eller skyldes det mangeårige rygbøvl. Jeg er naturligvis min genfundne stædighed og den unge, lyttende læge evigt taknemmelig.

Diagnosen…

Summa summarum. Beskeden mellem linjerne fra lægerne var kontant: hvis jeg ikke vil ende med korset – som min ene bedstemor, og i værste fald i rullestol om 5-10-15 år, så var anbefalingen at min hverdag skulle ændres og se meget anderledes ud. Det var på een gang både frustrerende først at få besked 25-30 år efter smerterne startede og samtidig en kæmpe lettelse at få diagnosen og klar besked. Problemet var så bare, at det gik så godt i min næsten nyåbnede garnbutik, så jeg ikke rigtigt lyttede eller tænkte mig om, det første års tid…

Den store beslutning…

Og der var stadig corona, travlheden, salg af vores gamle hus, flytning o.s.v. Så det tog mig 14 måneder, før jeg fik luft til at træffe den store beslutning, at lukke min gode garnbutik – og skabe en ny hverdag. Beslutningen blev truffet en dejlig, lys og stille sommeraften sidste år, hvor der i skærende kontrast igen blev talt om mulige restriktioner i efteråret 2021. Det blev bare for meget og gjorde udslaget.

Så nu er jeg her, glad og tilfreds. Stadig selvstændig, men “kun” med webshop og blogs man ikke tjener penge på. Alligevel er alt godt! Min ryg har det markant bedre – overraskende meget bedre, faktisk. Så nu er blot tilbage, at få skabt en ny hverdag – og det tager tid, for mig. Jeg er stadig ikke god nok til at huske at få trænet og ikke arbejde så meget. Men det kommer. Præcis som at min køkkenhave nok skal blive stor og god. Ting tager bare tid, og det er fint!

Det hele startede med fræsning af de første 400 m2 græsmark, indsamling af tang – og lægning af kartofler. Mere om det senere, og om – hvordan man kan have en kæmpe køkkenhave – og rygproblemer.

Kh Marianne

PS: Min tidligere garnbutik hed Garnhytten og lå midt i hjertet af Frederikssund, på gågaden. Garnshoppen har jeg stadig, i nyt og anderledes format end tidligere. Se den eventuelt – her.

PPS: Bøger til inspiration i forhold til etablering af køkkenhave, kan anbefales de to på  fotoet længere oppe: Den nye selvforsynende have, af John Seymour, Gyldendal Forlag – og Den praktiske køkkenhave, af Barbara Segall, Aschehougs Forlag.