Plastikforurening – hvad kan vi selv gøre?
31. juli 2024Nok en gang er plastikforurening i havene i nyhederne. Denne gang er der sat fokus på den mange tusinde gamle fiskenet, som ligger på havets bund. De giver mange problemer. For det første er mange af dem, måske de fleste, lavet af plastik, som opløses i havet og forurener vand og havets dyr. For det andet “fanger” nettene stadig fisk, som dør i dem, men også sæler og hajer, dør i disse net. Endelig, forværrer det også manglen på fisk, især rovfisk, som sammen med iltsvind gør det hele slemt.
Som privatpersoner kan vi ikke gøre meget andet, end at skubbe på for at der bliver gjort noget ordentligt ved problemet. Vi kan skrive læserbreve, skrive under på underskriftindsamlinger eller direkte til de ansvarlige. Og så kan vi naturligvis feje for egen dør,som altid. Fx ved at vi selv hver især, prøver at begrænse vores brug af plastik.
Undgå (for mange) plastikposer i husholdningen
Hvis du kan hækle, er en lille løsning, at skifte plastikposer til grøntsager og frugt ud med hæklede net. Jeg har skrevet om det før og ved, at det er en dråbe i havet, men – mange bække små og ja hatten på! Du kan læse det tidligere indlæg – her.
I min webshop kan du se og købe opskrifter til hæklede net i forskellige størrelser og former. Opskrifter som er rimelig nemme og lægger op til brug af rester af bomuldsgarn. I shoppen finder du også opskrifter på hæklede karklude og køkkenhåndklæder, sammen med alle strikkeopskrifterne. Du finder hækleopskrifterne – her.
Genbrug – også plastikting
Jeg ved ikke om det er utopi at tro, at de gamle “spøgelses-fiskenet” på havets bund kan blive til ny plastik. Men så kan de brændes og blive til energi på kraftvarmeværkerne, håber jeg.
I husstandene kan vi spare på plastikken, men det er også værd at tænke over, al den plastik som er i vores tøj og sko. Hvis vi genbruger tøjet og køber brugt tøj, er det også et lille skridt i rigtig retning, i forhold til at begrænse forurening. Hvis vi så også hækler, syr eller strikker tøj og boligting selv, dx af naturmaterialer eller genbrug, når vi endnu længere.
Hvis du har brug for strikkeopskrifter, fx til en varm sweater til havearbejde eller ture ved stranden, så kig forbi min shop Doggerland Design – her.
Kh Marianne